Nyt Nationalt Fløtingsmuseum

Nybyggeri - Konkurrence 2020 - i samarbejde med 1:1 landskab

Vision

Nationalt Fløtingsmuseum og Kompetancecenter for Våtmark er en kulturbærende institution, som med sine udstillinger og aktiviteter oplyser og inspirerer, og som i tillæg har en identitetsskabende arkitektur med vægt på atmosfære og stoflighed.

Udformningen er en gentolkning af den nordiske bådhustypologi, som udover at være smuk og genkendelig inkarnerer både håndværk og industri med natur og den levende tradition. Det udkragede tag skal i kombination med det vandrette terrasseplateau give bygningen en luftig og svævende kvalitet, som er i tråd med husets funktion som ramme om oplysning og udbredelse af viden.

Huset i landskabet

I overensstemmelse med bådhustypologien er huset placeret med gavlene mod Glomma for at vise sit tilhørsforhold til elven. De hævede terrasser svæver let over landskabet og er det pladsskabende element i naturen, som skaber tydelige indgange, muligheder for ophold og plads til husets nære udeaktiviteter.

Udendørsarealernes tager udgangspunkt i det landskab, som de fældede tilflydende træer ville kunne berette om. Skove, lysninger, skovbund, skråninger, elven, dyreliv, små og store plantninger og fritstående træer.
Grusstier, den grusbelagte parkeringsplads og den asfalterede ankomstvej væver sig uformelt ind og ud mellem træer og skovbund og skaber adgang til husets og elevernes aktiviteter. De grønne omgivelser giver en stærk ude- og indeoplevelse. Altid under indflydelse af sæsonernes rige variation i løvformer, farver og kig til naturen og elvens liv.

View 03 Terrace.jpg

Konstruktion, struktur og materialer

Huset står på pæle med terrasse hele bygningen rundt. Konstruktion og struktur har hentet inspiration i både den japanske og hjemlige byggetradition for bl.a. templer, hvor klarhed og forfinelse er gennemgående temaer.

Bygningen er designet som en rationel, robust og additiv struktur, som samler aktiviteterne i en flydende og fleksibel plan. Husets har i sit materialevalg gennemgående brug af træ og er med sin konstruktion og detaljering en fejring af træet og de muligheder, der ligger i forarbejdningen og forædlingen af materialet.

Strukturen er enkel, klar og robust og sikrer med generelle og anvendelige rumligheder fleksibilitet først i programmeringsfasen og siden, når huset tages i brug.

Huset er karakteristisk ved de vandretliggende lameller, hvis dobbeltfunktionen skal sikre, at dagslyset filtreres og skaber et behageligt og funktionelt miljø, samtidig med at glasset skærmes, så ikke fuglelivet generes. I tillæg leverer tagudhænget konstruktiv beskyttelse af træ- og vinduespartier og gør det muligt for gæster og ansatte at bevæge sig tørskoet rundt i byggeriet.

View 01 Water.jpg

Organisering og flow

Foyeren med butik og restaurant er museets hjerte og det naturlige omdrejningspunkt, som giver adgang til alle øvrige funktioner. Rummet er udformet som en gennemgående sal, hvor husets længde og struktur opleves og aflæses. Den rummelige og luftige sal giver overskuelighed for både gæster og ansatte samt korte arbejdsgange for driften. Lyset, udsynet og kontakten til omgivelserne er prioriteret i denne del af bygningen.

View 03 Foyer.jpg

Fra foyeren indledes turen gennem udstillingerne, som ender i restauranten og butikken. Udstillingerne er store og fleksible sale, som kan fungere opdelt eller i indbyrdes sammenhæng. Lager til udstillingerne er placeret bagest i bygningen med tilgang både udefra og inde fra selve udstillingerne. Udstillingerne består dels af en mørkere del, som kan suppleres med ovenlys i det omfang, det er ønskeligt, dels af en mere udadvendt del med direkte kontakt til Glomma.

Turen gennem udstillingerne ender naturligt i butikken og restauranten, som er placeret med udsigt til Glomma. Det store auditorium er placeret side om side med restauranten, så foredrag og andre arrangementer kan afvikles med elven som bagtæppe.