Ansgar Ny Kirkesal
Kirken i Nærheden har en særegen fremtræden, som skiller sig ud fra de fra de øvrige bygninger i Nærheden med deres kubiske formsprog. Kirken i Nærheden får sin særlige identitet fra det store imponerende tag og bliver med sin skulpturelle form et vartegn, som kan opleves og ses alle steder fra både fra gaden og fra oven og nabobygningerne om dagen og i natten.
De bedste kirker og tilbygninger til kirker er monolitisk enkle med storhed i materiale form. De har særkende i dagslyset og ærlige og synlige konstruktioner, og ikke sjældent er det de enkle bygninger, som virker stærkest på os.
Kirken har en homogen og monolitisk kvalitet, som signalerer ro, symbolsk tyngde og værdighed. De geometriske grundformers mysterium hører til repertoiret for evighedspatos, og signalerer, at dette er ikke en forbigående bygning: Tiden går men kirken står.
Kirkens får sin homogenitet ved at både vægge og tag er beklædt med den samme sten. Taget hviler roligt og tungt og den matte kvalitet tager smukt mod lyset uden genspejlinger. Den lyse gråhvide håndlavede sten har en fantastik stoflighed og nærvær gennem håndens tydelige aftryk i fremstillingen. Ude i lyset vil den opleves hvid og give associationer til det rene mure fra de traditionelle middelalderkirker med deres kalkede vægge, som er den tradition også Ansgar kirke er indskrevet i. Udvendigt fremstår bygningen lys og renset, mens det indvendigt får en varm og gylden tone fra træet.
Den hvide farve er valgt for sin reference til de historiske kirker og fordi den som kirkens festfarve og symbol på renhed, glæde, hellighed og uskyld.
Vi udnytter at skalmuren er supporteret af den bagvedliggende stålkonstruktion, så den sine steder kan optræde som en filigranskærm med mønstermurværk, som filtrerer lyset inde i rummet, og lader lyset fra rummet slippe ud på torvet, og vækker nysgerrighed uden at afsløre sine hemmeligheder. Skærmen, som den medierende filter og beskytter er et oldgammelt tema kendt fra både den persiske og muslimske arkitektur, såvel som den mere moderne danske kirketradition som med sin gådefuldhed er velvalgt til et hus for ånden.